brombær og bøger

hejmagi.blogspot.com - @juliemakes - brombær og bøger

hejmagi.blogspot.com - @juliemakes - brombær og bøger

Brombær og bøger er det helt store hit lige for tiden. Begge dele indtages med stor iver og fornøjelse, og det er virkelig bare det hyggeligste når hun går ind i hendes skab, hvor bøgerne står, og henter dem frem ♥

Jeg kommer med brombær og så sidder vi der og bladrer og synger. Brombærene forsvinder hurtigt, for man er en lille grovæder når der kommer favoritter "på bordet" og der deles nødigt af favoritterne. Med andre ting, vil hun dog glædeligt dele og helst også gerne komme det i munden for mig og Far, men brombærene, dem holder hun for sig selv.

Sangbøgerne hitter i sær, og så bøgerne med dyr. Hun henter os gerne inde i stuen, tager vores hånd og trækker os med ind på hendes værelse. Vi sætter os sammen i læsekrogen og hun rækker os en sangbog, så kan vi ellers godt gå i gang. Imens kigger hun selv i en bog med dyr.

Det er det kæreste. Især når jeg opdager at hun har taget Far med derind og han ligger på madrassen, med sangbogen i armene og synger, og hun sidder på hans mave med dyrebogen. Jeg har været heldig med de to ♥

Hvilke favorit børnebøger har I, jeg vil gerne have idéer, specielt til alderen 1½-2 år? Her er det "De små synger" med tykke børnevenlige sider der vinder første pladsen. Men helt generelt er hun bare super interesseret i sangbøger. Af og til tager vi også på biblioteket for at finde bøger med tykke sider og de har et kæmpe udvalg her i byen.

hejmagi.blogspot.com - @juliemakes - brombær og bøger

Kommentarer

Populære indlæg