efterårsferie

hejmagi.blogspot.com - @juliemakes - Efterårsferie

I sidste uge var vi på efterårsferie hos min mor, Sienna og jeg. I den her uge holder de fleste af resten af Danmarks børnefamilier efterårsferie. Der er bare noget helt særligt over lige præcis den her tid på året og den her ferie midt i efteråret ♥

Da jeg var barn var det dersens efterårsferie noget magisk noget. Det var indbegrebet af hygge, kreative sysler og med ret stor sandsynlighed også en tur i biografen.

Det har fået mig til at tænke over, hvilke ting jeg selv synes Sienna skal se frem til i efteråret, år for år.

For et par år siden, altså før Sienna kom til verden, startede vi en tradition med selvpluk af æbler. Her må jeg tilstå at, det er altså virkelig noget jeg elsker. Jeg synes det er helt fantastisk selv at samle ind og bagefter koge og bage lækre ting og sager.
Jeg havde håbet vi skulle nå ud på æblepluk i år, men nu har den første nattefrost vist sig og det ser ud til vi må springe et år over, i vores efterårstradition.

I stedet må vi finde på noget andet vi kan foretage os her i efteråret og indtil nu, har vi samlet kastanjer i massevis og jeg har tænkt mange tanker omkring, hvad man også kan bruge kastanjer til, udover de traditionelle kastanje-edderkoppespind.  Vi har drukket en del varm kakao og i eftermiddag har vores nabo inviteret os på det, mums. Jeg har bundet et par kranse eller 4 og limet et par stykker lige så. Vi har hygget, og nusset og krammet. Vi har fundet vanter og huer frem, gået ture og leget i haven og Sienna siger nu "Mama" og peger på gyngen og pladsen ved siden af hende. Hun vil at vi skal sidde der sammen og så siger hun "gyng gang" mens vi bliver gynget frem og tilbage. Og så har vi spist efterårshindbær i Mormor og Bedstefars have.

Snart er det tid til at lægge os i bladene og lave engle, ligesom sneengle og tænke tanker om årets hjemmelavede julegaver, juledekorationer og nisseri. Jeg glæder mig.

Efteråret er i sandhed bare noget af det bedste jeg ved. Hvad synes du er det bedste ved denne årstid? ♥


hejmagi.blogspot.com - @juliemakes - Efterårsferie

hejmagi.blogspot.com - @juliemakes - Efterårsferie

Follow

Kommentarer

Populære indlæg