Lige om lidt er det weekend


Jeg lader op til, at vi lige om lidt alle sammen er hjemme og en weekend der byder på lidt af hvert. Og så forkæler jeg mig selv lidt oven på en uge, der har bragt venindebesøg, et ødelagt toilet, rigtig dårlige nyheder og i det hele taget bare er gået lidt for hurtigt.

I morgen skal vi ud, min mand og jeg. Til fødselsdag hos en meget kær ven, Siennas gudfar og hans far. Sammen holder de 100 års fødselsdag. Jeg har snoldet og jeg skal både iføre mig guld, glimmer, bryllupssko og røde negle (you make your own magic). Den får ikke for lidt, men jeg synes jeg trængte oven på noget der nærmer sig 2 måneder, hvor jeg ikke har skulle gøre mig til eller stadse mig ud, fordi jeg ikke har skulle stå op hver dag og gå på arbejde.

Lige inden weekenden starter, har jeg lidt ting jeg skal havde ordnet og derfor har jeg lavet en lille liste. Det er så rart at kunne strege ud, synes jeg. Listen indeholde både selvforkælelse og praktiske ting og lyder nogenlunde sådan her:

♡ tænde musik og stearinlys
♡ danse lidt
♡ bage boller
♡ lave frikadeller
♡ handle mælk, vaskepulver og olivenolie
♡ købe vin-gave
♡ støvsuge og vaske gulv
♡ strikke på forsømt strikketøj
♡ undersøge hvordan man olierer/lakerer bordplade

I vilkårlig rækkefølge, har jeg allerede kunnet strege undersøge hvordan man olierer bordplade og jeg har fundet en rigtig god guide, tror jeg. Bolledejen står og hæver og frikadelle farsen hviler sig i køleskabet. Jeg har også ryddet diverse legetøj og ting og sager op fra fra gulvet så der er klar til støvsugning. Vaskemaskinen snurrer. Musikken spiller og lyset et tændt. Jeg tænker dog jeg lader det punkt stå ustreget indtil i eftermiddag og så får den en omgang igen, sammen med nybagte boller og Sienna der er hentet hjem.
Og jeg har lige været i bad og er lige straks på vej ud af døren for at få indkøbene klaret.

Her til sidst har jeg blot at ønske dig en dejlig weekend, og med det vil jeg vise dig en lille video af lille miss diva der med pels var lykkelig på vej i dagpleje i morges ♥





Kommentarer

Populære indlæg