En pebernødde opskrift og en taknemlighedsliste #3


En lille opskrift på pebernødder som smager så englene synger ♥ Pebernødder er noget af det bedste jeg kan tænke på her til jul. Når altså man ser bort fra Vaniljekranse som nok altid være min favorit. Alle kan lide pebernødder, store som små. Pebernødder måtte der derfor til, da vi gik en weekend i møde fyldt med hygge af den bedste, nærværende slags.

Vi havde den hyggeligste, på den helt magiske måde, og dejlige weekend. Jeg fyldt op på mit hyggebarometer og det var den dejligste måde at begynde december på.

Vi åbner julekalender og gavepakker om eftermiddagen, for der har vi mest tid til rigtig at nyde det. Derfor startede vi weekenden med at bage pebernødder, derefter nissepakker, nærvær og kærlighed og efter aftensmaden spiste vi pebernødder og æbleskiver, mens vi tegnede og sang julesange.

Hvis du også har brug for lidt pebernøddekagebagning og -spisning til at få hyggen igang, så får du en opskrift her.

Ingredienser:
125 g smør
100 g rørsukker
fire spiseskeer lys sirup
325 gram hvedemel
1 knivspids salt
1 teske natron
1 teske stødt natron
1/2 teske stødt sort peber
1/2 teske stødt nellike

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 170 grader.

Smør, sukker og sirup smeltes under omrøring i en lille gryde eller kasserolle.

Mel, salt, natron og krydderierne sigtes i en skål og det smeltede smør-sukker-sirup røres i indtil den samles.

Tril små kugler og fordel på en bageplade med bagepapir. De hæver lidt og skal derfor ligge med lidt mellemrum. 

De bages til de er gyldne og passer med omkring 5-8 minutter. Der er nok til 2-3 bageplader fyldt med pebernødder.

Når de færdig afkøles de på en bagerist hvorefter de kan opbevares i en tætsluttende dåse indtil spisning.

Haps!

Og så til den taknemlighedsliste 

 Det sørme, det sandt, det december! Endelig...

 Besøg fra Siennas faster og onkel i lørdags, til grønlangkål, brune kartofler og medister efterfulgt af hjemmelavede æbleskiver. Det var bare SÅ dejligt at være sammen med dem. Og grønlangkål er altså bare min yndlings julespise af sådan hovedret-mad at være. Mums. Første gang vi lavede det selv og første gang med brune kartofler, min mand er en stjerne!

 Besøg af Siennas farmor og farfar søndag til frokost og eftermiddagshygge. De sidste pebernødder blev spist og de havde Jacobs gamle Brio togbane med, som hitter totalt hos lille fisen for tiden.

 Jeg har sat en lille nissdeør op uden for opgangsdøren hvor vores gode venner bor, i naboopgangen.  De ved godt det er mig, men de har en lille dreng lidt ældre end Sienna som naturligvis ikke ved hvem det er og sikkert ikke forstår så meget af det, men jeg synes altså bare det er noget så hyggeligt.

 Siennas julepakkekalender fra min mor som hænger i vores gang mellem to døre. Vi har hængt den så højt, at hun ikke kan nå. Det var vist ret godt tænkt, for efter hun har fået gaver derfra et par dage, så går hun flere gange dagligt ud og peger op, for at få flere gaver. 

Hej så længe...



Follow

Kommentarer

Populære indlæg