Et kalenderlys lige som du ønsker det (en slags DIY)



Dette er også bare et hurtigt tip... Herhjemme er vi bedst til de tynde kalenderlys, for de store bloklys når vi aldrig at brænde ned og så prøver vi faktisk at minimere hvor meget vi tænder stearinlys indenfor af hensyn til indeklimaet. Det her kalenderlys tip kan du måske også bruge, hvis du ikke er til de traditionelle knapt så æstetiske hvide lys med grønt og rødt, ligesom jeg.

Jeg har nemlig opdaget i år, at man kan få sådan nogle påføringstal til kalenderlys og det synes jeg simpelthen bare er så smart. Det er en lille label hvor man først tager bagsiden af og sætter det så på det lys man foretrækker, hvorefter med gnider på tallene med neglen og det lille stykker klister med tallene slipper fra det forreste stykke folie og påføres lyset.

Den lille påføringslabel har jeg købt for 10 kr i De Fire Årstider. Jeg valgte guld men sølv var også en mulighed.

På den måde kan du bruge lige det lys du foretrækker. Jeg har for eksempel i år købt 5 ens lys - et til kalenderlys og fire til advents dekorationen. 

Jeg lavet en lille dekoration med gran i betonstagen men sidste år brugte jeg betonstagen blot med julekugler, det var simpelt og så fint, men i år havde jeg lyst til at lege med lidt ler og gran.

De fem grå lys er fra Søstrene Grene og betonstagen er ligeså derfra, men fra sidste år.

Hjemme hos os tænder vi kalenderlyset mens vi spiser aftensmad og det er ret hyggeligt ♥


Follow

Kommentarer

Populære indlæg