Første gang med det Magiske Værksted




Det første Magiske Værksted med temaet Porcelænsmaling, løb af stablen i lørdags og her vil jeg fortælle lidt om hvordan det egentlig gik... (jeg var vild med det)

Da det helt først gik i gang, så var det helt som jeg havde forestillet mig. Virkelig, enormt hyggeligt. Koncentreret. Opslugende. Magisk.

Jeg glemte alt om tid og sted og derfor blev de eneste billeder jeg tog, af Sienna. Da jeg kom i tanker om, at jeg gerne ville have dokumenteret det og måske lavet en lille film, var de første på vej hjem. 

Sienna var ellevild med det. Måske i virkeligheden den mest koncentrerede og mest opslugte af alle. Hun blev ved med at tegne i meget længere tid end jeg overhovedet havde drømt om, at den lille fis kunne holde sin koncentration. Men generelt var alle bare super glade for både konceptet, temaet og hyggen.
Dagen efter fortsatte hun i nattøj. Hun har tegnet på 9 kopper nu. 

Jeg havde varmet gløgg, lavet the og kaffe. Der var hjemmelavede havregrynskugler, hjemmebagte jødekager, nostalgi-chokoladekranse-med-krymmel-på, honninghjerter og så videre. Der manglede ikke noget.

Alle gik hjem fyldt op på hyggekontoen og havde malet nogle virkelig flotte kopper. Flere blev til aftensmad og to har allerede været tilbage for at tegne på flere kopper, to nye er kommet til for at male efter at have hørt hvor hyggeligt vi havde det i weekenden og flere kommer i den kommende weekenden for at optage porcelænsmalingen igen og på ny. Vi kan ikke stoppe...

Det var en succes ♥



Kommentarer

Populære indlæg