En strikket kærlighedshistorie


En lille fortælling om en kærlighedshistorie af den slags, hvor man går og varmer lidt op til hinanden, næsten ikke kan trække vejret af spænding da første skridt er taget og det hele ikke kan gå hurtigt nok, hvorefter en pause indtræder ufrivilligt. Efter en længerevarende pause en beslutning om at tage affæren op igen, hvorefter at tvivlen om, om kærligheden kunne bære indtraf indtil, til sidst endelig at blive overbevist og varm i kroppen ♥

Det var nemlig i korte træk, sådan forløbet med at strikke min #Mariasweater forløb samt den første tid med den i hænderne efter sidste maske og montering var fuldført.

Jeg var faktisk fra start helt vild med designet, da jeg så den i mit Maries Idéer magasin, men lidt i tvivl om, om modellen ville passe mig. Overvejede i en kort stund at strikke den til en anden - veninde eller svigerinde, bare fordi jeg så gerne ville strikke den.

Jeg overbeviste mig selv om, at jeg altså måtte eje den og så måtte det bære eller briste. I værste fald kunne jeg jo pille den op, hvis den slet ikke ville klæde mig.

Jeg havde garn liggende jeg kunne bruge, så da beslutningen var taget, var jeg hurtigt i gang og på store pinde gik det hurtigt frem ad. Jeg besluttede at strikke lidt længere ærmer end opskriften lagde op til, og da jeg manglede 10-15 cm på andet ærme, løb følgetråden op.
Garnet jeg havde brugt som følgetråd var udsolgt fra leverandøren og jeg måtte derfor ufrivilligt tage en pause. 
Jeg var i en periode inde og tjekke nærmest hver dag, for at se om garnet var kommet hjem og jeg skrev på et tidspunkt også til leverandøren, og forespurgte hvor lang tid der ville gå.

Der gik længere tid en leverandøren sagde og så glemte jeg det pludselig lidt. 

Jeg fik en ny idé til noget jeg ville strikke og undersøgte potentielt garn til projektet, da jeg kom i tanke om, at jeg ville se om det nu var kommet hjem. Og fluks blev det bestilt. Det sidste nøgle kom hjem til mig kun 2 dage efter.

Jeg fik den hurtigt strikket færdig. Min kærlighed var blomstret på ny og jeg var så spændt på om den ville passe og se ud som jeg havde forestillet mig.

Lad mig bare sige, at jeg ikke var overbevist, da jeg fik den på. Men jeg vaskede den op og håbede at den ville løsne sig lidt i vask. 

Det gjorde den. Og ærmerne blev meget lange. Haha. Jeg tror ikke jeg havde behøvet strikke dem længere end opskriften. Men sådan bliver man jo klogere. 

Den sidder pænere efter vask, men er nok ikke den foretrukne model til min kropsbygning. Jeg havde dog besluttet at jeg ville ikke se så kritisk på mig selv. Min mand synes den er flot og mener jeg også bare må erkende, at alle ikke ligner en størrelse XS model som i bladene.

Derfor tog jeg ud i Bernstorff Slotspark og tog nogle billeder af mig selv, men trøjen på og mit vente projekt som jeg strikkede mens jeg ventede på garnet kom hjem. En smørblød hue efter eget design.

Jeg havde ikke gennemtænkt at Bernstorff Slotspark primært er en park/skov brugt af hunde og deres ejere, så da jeg stod der og totalt kikset (som min kusine så fint sagde) havde bundet en selfiestang op i et træ, tændt Timer Cam og ventede de 5 sekunder det ville tage før den tog billedet, kom der selvfølgelig en hund hen og snusede til mig og min jakke, som jeg havde lagt på jorden. Resultatet af det billede kan du se nederst her.

Men jeg tror på, at man af og til skal bevæge sig ud af sin comfort zone, for det er der man udvikles, vokser og magien sker. Og når jeg anbefaler andre at gøre det samme, blandt andet i Magisk Værksted, så skal jeg jo også selv efterleve det og gå foran.

Opskriften på huen vil jeg snart udgive, jeg skal bare lige have skrevet den ned og få taget nogle flere billeder ♥





Kommentarer

Populære indlæg