sådan laver du en fransk anemone - DIY


Jeg har lavet en lille video og skabeloner til dig, så du også kan lave fine franske anemoner i papir, ligesom mig ♥

Det er første gang jeg arbejder med pdf-filer på bloggen og ligeledes første gang jeg har lavet min egen lille video, så jeg beder dig bære over med begynderfejl. For de er der, fejlene ☺
Kameraet ryster hver gang jeg løfter eller lægger limpistolen, men jeg synes alligevel videoen er brugbar selvom mit perfektionistiske øje og selvkritiske side ikke ligefrem jubler.





Du skal bruge:
tykt crepepapir i sort, til støvdrager og midten
tykt crepepapir i grøn, til bladgrønt
tyndt crepepapir i hvid, til kronbladene
ståltråd eller også kaldet blomstertråd, jeg bruger dem her
blomstertape i grøn
små vatkugler, 12 mm, jeg bruger dem her
foruden;
skabelon
saks
lim pistol
evt. tang til at klippe ståltråd over
Print skabelonen ud på A4 papir. Det skulle gerne blive printet ud i 100% og dermed passer størrelsen på skabelonen. 

Klip 8 kronblade i det tynde hvide crepepapir, 1 midte og 1 støvdrager i det tykke sorte crepepapir samt 2 bladgrønt, hvor skabelonen bliver lagt op til fold, så den bliver dobbelt.
Følg så fremgangsmåden med at sætte på, ligesom jeg viser i min lille film ☺

Giv endelig besked hvis der er noget der ikke virker, du ikke forstod eller gerne vil have hjælp til ♥




Kommentarer

  1. Hej. Fin lille video om det at lave franske anemoner, men jeg har ledt lidt efter den skabelon, du skriver ligger et sted. Har du mulighed for at give et hint.
    God jul og venlig hilsen Anni

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anni :-) Tak for din interesse for mine franske anemoner. Som du kan se har jeg ikke opdateret bloggen her længe, og der må være en pdf funktion der er blevet forældet siden da. Hvis du skriver til mig på enkreativkvinde @ gmail. com eller skriver din mailadresse til mig, så kan jeg sende den til dig :-) Du kan også skrive til mig på instagram på @juliemakesmagic hvis det er nemmere for dig.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg