Er klimeadebatten unuanceret?

hejmagi.dk - @juliemakesmagic - er klimadebatten unuanceret?

Er det en god idé med afgifter på oksekød? Er køer kun dårlige for klimaet, bidrager de ikke med noget? Kan man sætte lighedstegn ved jord brugt på køer som dårligt for miljøet? Kan man lave en beregning hvor der blev regnet på køers leveareal blev brugt på en anden ernæringsform som kan mætte ligeså mange munde, eller flere?

Jeg så tv2 nyhederne en aften (som jo ellers er en sjældenhed, du ved nok), hvor de belyste klimadebatten. De havde lavet en liste over de største klimasyndere og viste hvor meget CO2 diverse ting udskilte. Med i beregningen på oksekød, havde de også taget og beregnet på hvis jorden køerne optog blev brugt på noget andet - positivt, for klimaet. Men er beregningen i virkeligheden så nem? Kan man sætte et lighedstegn her?
Efter min mening, så er det ikke bare lige til. Nok er der klima, men hvad med miljø?
Jeg går tit tur i en skov og ved en eng der ligger lige hvor vi bor. Og på min daglige hundeluftetur kommer jeg forbi nedenstående skilt.

hejmagi.dk - @juliemakesmagic - er klimadebatten unuanceret?
Jeg beklager, det er ikke ligefrem det flotteste billede jeg nogensinde har taget. Men i får det alligevel, med morgendug, alger og deslige.
Så vidt jeg har kunne tælle, så går der kun 4 kvæg på den her eng. De går der hele året, ikke fordi de en dag skal slagtes og mætte nogen munde. Nej, de går på den her eng og prutter og bøvser, hele året rundt, af den årsag at de bidrager til mangfoldigheden af planetarter, insekter, padder og fugle på det her område.

Jeg er helt med på, at stiger vores temperaturer, så vil det også gå ud over fugle og insekter osv. Dø eller tilpas. Men jeg synes bare kun køer er ekstremt udskældte. Der bliver ikke set nuanceret i debatten. Er de virkelig kun negative for vores eksistens. Udleder de så meget CO2 at vi ville være bedre foruden?

Ville en CO2 afgift på oksekød hjælpe på forbruget? Ville folk spise mindre eller helt droppe oksekød? Ville "de rige" fortsætte med at købe det og vil "de fattige" ligeså, og dermed blive endnu fattigere? Hjemme hos os har oksekød altid været noget til lidt mere særlige lejligheder. Oksefilet, steaks og den slags var og har aldrig været på ugebasis. Vi har naturligvis også fået og får af og til, dog sjældnere, hakkebøffer, bolognese eller lasagne med hakket oksekød. Oftest som barn brugte vi hakket svinekød til de ting i stedet for, og mine forældre gør det stadig. Hjemme hos os er der bare længere mellem de retter der indeholder oksekød og når vi laver det, spiser vi også en mindre mængde kød end vi gjorde førhen. Hos os kan 500 g hakket kød godt række 2-3 dage, hvor da jeg var yngre, var det 500 g kød pr. aftensmåltid.

En sidste ting jeg vil tale om i dag, er noget andet vi har diskuteret herhjemme. Vi er mestendelsenige. Men det er, hvis det er for sent at gøre noget. At vende skuden, ift. de stigende temperaturer. Så må vi måske fokusere mindst ligeså meget på at tilpasse os, som på at stoppe udledningen?
Det kan jo ikke kun være de kommende generationer som skal sørge for det egentlig hårde arbejde. Vi skal “bare” blive enige på hele kloden om at stoppe forbruget.
Der bliver udeladt den del om at vi også må tilpasse os, for eftersigende er det jo alligevel for sent. Hvorfor bliver kystsikring, alternative boformer, sluser og den slags så ikke belyst mere i klimadebatten?

Hvad er din holdning til alt det her? 

hejmagi.dk - @juliemakesmagic - er klimadebatten unuanceret?

hejmagi.dk - @juliemakesmagic - er klimadebatten unuanceret?

Kommentarer

Populære indlæg